ramme3.jpg
picto_tynd.jpg

Adgangsvej

Man tror ikke på, at dette faktisk er tænkt som en adgangsvej - Arbejdstilsynet giver denne et strakspåbud!!             

Arbejdsmiljøtjek

Som et unikt tilbud i branchen tilbyder vi  mulighed for, at du og din virksomhed kan  få et gratis og uforbindende arbejdsmiljøtjek, der hvor din virksomhed ligger - ring og aftal møde på 2013 4516

Gangbro

Her ville Arbejdstilsynet give de ansvarlige for denne "gangbro" et strakspåbud, fordi adgangsvejen ikke er sikker at færdes på.  

Hul i jorden

Arbejdsmiljørådgiveren i egen høje person undrer sig over, hvorfor "hullet" ikke er spærret bedre af - Arbejdstilsynet giver et strakspåbud!!

Stillads

Flot, flot adgangsvej til stillads - dansk byggeplads - Arbejdstilsynet giver gerne mindst et strakspåbud her!

Den lange vej til erfaring og viden PDF Udskriv Email

 

Om indehaver Henrik Zeuthen, Cand. jur og Lead auditor´s erfaring og viden:

Reglerne på arbejdsmiljøområdet er under stadig ændring og har været igennem en rivende udvikling de seneste år. Det stiller ikke bare store krav til områdets specialister, men gør også arbejdsområdet udfordrende. Arbejdsmiljølovens område er for mig spændende og vedkommende, fordi et grundigt kendskab til reglerne, erfaring og menneskelig indsigt er en forudsætning for god rådgivning. Jeg beskæftiger mig med rådgivning i alle områder indenfor Arbejdsmiljøloven, men har selvfølgelig nogle helt særlige områder, som jeg i mit erhvervsliv på en eller anden måde har fået en stor erfaring med og indsigt i:

  • En brændende interesse for højdearbejde - siden jeg i 1986 som landsdækkende sikkerhedsleder i Falcks Redningskorps var projektleder på et stort udviklingsarbejde med redning og evakuering af montører ned fra de mellem 200 – 300 meter høje TV-sendemaster, der dengang skød op flere steder i landskabet. Senere blev der på baggrund af dette projekt udarbejdet branchevejledninger, som også Arbejdstilsynet den dag i dag 30 år efter henviser til, når der skal arbejdes i de virkeligt høje højder. I mit netværk indgår flere af Danmarks specialister på dette område, så enhver ny spændende opgave indenfor højdearbejde – jo sværere jo bedre – er meget velkommen
  • Gennem årenes løb har jeg haft lejlighed til at udvikle nye "værktøjer" fx nye typer personlige værnemidler og tekniske hjælpemidler, en ny type arbejdspladsvurdering med en "klar rød tråd" igennem og gode spørgeskemaer til virksomhedens egenindsats og forebyggende arbejdsmiljøarbejde, så det er muligt på en nem og overskuelig måde at kunne vurdere de områder, hvor virksomheden er under niveau, på niveau eller over niveau med den danske arbejdsmiljølovgivning, der som bekendt baseres på et såkaldt minimumsdirektiv, der kort fortalt betyder, at man ikke må ligge under, men skal være på (minimums)niveauet, og selvfølgelig også gerne må være over minimumsniveauet. Det, der er gør det suverænt spændende at arbejde med disse analyser og deres løsninger, er at det flere gange i årenes løb er lykkedes mig at udvikle klare forbedringer på arbejdsmiljøet samtidigt med at den samme virksomheds udgifter kunne reduceres, så der ligefrem blev tjent penge på at forbedre arbejdsmiljøet. Og det er vel slet ikke så tosset
  • Store byggepladser o.l. - jeg har været så heldig i tidens løb, at jeg har haft meget store rådgivningsopgaver for typisk bygherrer, hoved- og fagentreprenører på bl.a. Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen (begge steder højbro og tunnel), DR-byen, Operaen, Metroen, E2, m.fl., samt været personlig arbejdsmiljørådgiver for 5 store teleselskaber over 10 år. Senest har jeg været koordinator på flere større byggepladser og opbygning af solcelleparker.

De seneste år og indtil nu har jeg og min virksomhed bl.a.arbejdet med følgende opgaver:

  • Har som en del af en dansk arbejdsgruppe udarbejdet et omfattende afsnit om arbejdsmiljøreglerne i et EU-støttet e-learnings-system for den skandinaviske oliebranche. I 2016 og i 2017 implementeres dette certificeringssystem for arbejder på brændstofanlæg, hvor der bl.a. er en reel eksplosionsfare (såkaldte ATEX områder), således at de ansatte, der har deres arbejdssted her, også har et grundigt kendskab til de mange regler og den praktiske anvendelse af dem, så sikkerheden optimeres.
  • Har lavet et større paradigma for opbygning af endnu bedre Planer for sikkerhed og sundhed (PSS) og specielle instruktioner hos en af Danmarks største medicinalvirksomheder.
  • Har lavet en landsdækkende aftale om opbygning og vedligehold af deres KLS (kvalitetsstyringssystem) med landets førende stormagasinkæde.
  • Rådgiver adskillige virksomheder, typisk byggefirmaer, der på en eller anden måde har fået påbud af Arbejdstilsynet, og nogle af dem har samtidigt fået såkaldte rådgivningspåbud – og så er det jo godt (ihvertfald for mig), at jeg af det selv samme Arbejdstilsyn er blevet autoriseret til at måtte rådgive på disse områder.
  • Har flere igangværende faste abonnementsaftaler med virksomheder, der ønsker, at jeg styrer deres arbejdsmiljøarbejde, indkalder til AMO-møder, laver den årlige arbejdsmiljødrøftelse, efterser tekniske hjælpemidler m.v.
  • Har i 2016 og 2017 kørt  arbejdsmiljøkampagner for potentielle kundevirksomheder, før de får besøg af Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn.
  • Har i 2017 fortsat en fast samarbejdsaftale med en anden autoriseret rådgivningsvirksomhed, så vi sammen har en meget bredt dækkende autorisation fra arbejdstilsynet.
  • Har flere igangværende opgaver hos bygherrer, der af Arbejdstilsynet har fået påbud om at bruge en koordinator og lave Plan for sikkerhed og sundhed eller blot ønsker et uvildigt arbejdsmiljø-besøg/sikkerhedsrundering på deres igangværende byggepladser, for at sikre sig, at alle arbejdsmiljøregler m.v. bliver overholdt.

 Uddannelser, jobs m.v.:

  • Cand. jur. fra Københavns Universitet (1988) med bl.a. speciale i arbejdsmiljø
  • Uddannet som sikkerhedsleder (hos DA), og senere som Lead auditor (hos BVQI) i arbejdsmiljøledelsessystemet OHSAS18001.
  • Arbejdsmiljørådgiver, Cand. jur. hos El & VVS Branche BST, Autoriseret Arbejdsmiljørådgiver i 12 år
  • Uddannelse som arbejdsmiljøkoordinator (tidl. navn sikkerhedskoordinator) - en specialistuddannelse til bygherrerådgivning på større byggepladser. 
  • Uddannet elektroniktekniker i maritim elektronik i 2 år, og senere ingeniørstuderende i 3 år
  • Falckredder/redningsfører i 9 år - landsdækkende sikkerhedsleder i Falck i 9 år

Opdateret i maj 2017

 
 

Foreign companies!

Welcome to the home page of Zeuthens Arbejdsmiljø.

Our company has great experience in professional solutions concerning e.g. improvement notice  -  anordnung  - nakaz  - pranešimas epie pataisas from the Danish Working Environment Authority (in danish Arbejdstilsynet).

Call us on +45 2013 4516 or write zeuthens@hotmail.com for help.

Links to further information in different languages on the home page of the Danish Working Environment Authority - Duńska Inspekcja Pracy - Danijos darbo aplinkos priežiūros tarnyba:

http://arbejdstilsynet.dk/da/tilsyn/tilsyn-pa-tysk-engelsk-polsk-og-litauisk.aspx 

picto_right.jpg